Beskæring af æbletræer udføres med stor viden og erfaring

Få beskåret dine æbletræer på professionel vis

Trænger dine æbletræer til at blive beskåret? Måske er træerne vokset sig for store til, at du kan høste æblerne, eller måske fylder træerne for meget på din grund. Der kan være flere forskellige årsager til at foretage en beskæring af æbletræer, men uanset hvad så står vi hos Xanado klar til at udføre arbejdet for dig.

Vi har stor erfaring inden for beskæring af æbletræer og andre frugttræer, som vi udfører for kunder i både Værløse, Herlev, Farum og Lyngby. Vi kører dog også gerne ud til beskæringsopgaver i både resten af Storkøbenhavn og Nordsjælland, hvis det er her, du har brug for vores hjælp.

Hvornår beskærer man æbletræer?

Det bedste tidspunkt at beskære æbletræer på er om sommeren, hvor træerne er i fuld aktivitet. Det vil typisk være fra juli og frem til midten af september. Beskæring om sommeren er mere nænsomt for træet, fordi det blandt andet er her, træet har masser af energi og et større indhold af sukkerstoffer, som er med til at gøre det hurtigere og lettere for træet at hele sårene efter beskæringen.

Hvordan beskærer man et æbletræ?

Æbletræer og andre frugttræer har ikke godt af at blive beskåret hverken for ofte eller for kraftigt. Hvordan træer skal beskæres afhænger af, hvorfor du vil beskære det, og hvor gammelt træet er,

Et nyplantet æbletræ kan for eksempel beskæres i de første par år for at få den ønskede form på træet. Herefter skal beskæringen vedligeholdes, så træet udvikler sig til at blive sundt og til at udvikle et passende antal frugter i forhold til dine behov. Her er det en fordel at gå efter en åben krone, idet træet vil få mere lys og luft, som vil være optimalt for udviklingen af æbler, samtidig med at det mindsker risikoen for svampesygdomme.

Beskæring af æbletræer kan også være nødvendig for at sikre, at træerne ikke bliver for store. Derfor kan det både være nødvendigt med en beskæring i højden og i bredden. Man skal dog helst undgå at skære mere end en tredjedel af træets bladmasse væk.

Kontakt os og få beregnet en pris på beskæring af æbletræer

Kontakt os gerne for at indhente et uforpligtende tilbud på beskæring af æbletræer.

Indhent tilbud fra Xanado

Har du behov for hjælp til haven, eller belægning af indkørslen?

INTERESSERET I ET UFORPLIGTENDE TILBUD PÅ DIN HAVESERVICE?

Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt​.

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt